Der er nogen gange, hvor det liiiige er en god ide at få et par ekstra øjne til at se på “gode” ideer. Nu hvor alt skal hedde “Center For Et-eller-andet-fancy-pancy,” har det tidligere Center For Voldtægtsofre valgt at skifte navn. Det hedder nu “Center For Seksuelle Overgreb.” Der er virkelig en numerolog, der har pisset i æ nælde’.

Helt ærligt, som om det ikke er slemt nok at blive voldtaget, så skal man også bagefter ud til Center For Seksuelle Overgreb, for at blive undersøgt. Det er sku da at spytte på folk, der ligger ned. Center For Voldtægtsofre har en klar betydning, og en underforstået sympati for offeret. Når centerets hovedfokus nu er flyttet over på Seksuelle Overgreb, så får det en ubehagelig Fritzl’sk bismag.

Det er dæleme en ommer, Center For Virkelig, Virkelig Dårlig Situationsfornemmelse!

Q: Hvad er bedre end god musik?

A: Gratis god musik.

Q: Hvem?

A: Verdens bedste indie-band: Incubus.

Q: Hvor?

A: Lige her.

Alle mennesker lukker lort ud. Undgå dem, der gør det i begge ender.

Efter en ordentlig omgang finkultur er der ikke noget bedre end noget lavkultur, til at føle sig som en del af pøblen igen.

Efter en cellokoncert og nogen fadøl skulle der lidt i skrutten, og ind på Burger King ryger mig og en veninde. Jeg bestiller en cheeseburger og en kop kaffe med dertilhørende donut.

Den kære ekspedient ser fortvivlet ud. Kikker på en de chokoladedonuts, jeg har bestilt og siger: “Jeg kan desværre ikke sælge dig en donut. De er ikke tøet op.”

Kæk som jeg er, siger jeg: “Bare hit med den. Der er ikke nogen som en lommevarm donut.”

Nu begynder fritureolien at pible frem på panden af den unge mand. Øjnene flakker, og han kikker sig om efter sin overordnede. Han får øjenkontakt med hende, og spørger: “Må jeg sælge en frossen donut?”

Han får et pænt nej. Der må jeg sige, at jeg bliver lidt forundret. Jeg har jo spurgt, om jeg ikke bare kan tage den med i lommen. Jeg er helt indforstået med, at den er frossen.

Så jeg spørger, hvorfor jeg ikke må købe en donut. ”Det er sådan du ikke kan sagsøge os. Hvis du skulle knække en tand.”

Jeg spørger om det er Headquarters i USA, der har lavet et frossen-donut-salgsforbud.  Det kan den lidt befippede unge mand svare “ja” til.

Så jeg måtte nøjes med min cheeseburger og en muffin. Kaffen havde han glemt i krydsilden af fritureolie og spørgsmål.

Men hvorfor er Burger King så en kult? Jo, det ska’ jeg nu forklar’ dig.
Jehovas vidner er også en centralt styret organisation, hvor der er retningslinjer for stort set alting. Overtræder du dem, så bliver du straffet.

I værste fald bliver du frosset ud. Lissom den donut jeg ville ha’.

Det her er ikke nogen musikblog (for så skal jeg bare betale til Koda), men derfor kan jeg godt se lidt i glaskuglen og give mine bud på, hvad der bliver spillet i radioen i 2012.

Rækkefølgen er helt tilfældig og giver ikke nødvendigvis udtryk for min egen smag.

Lana Del Rey: Hun er allerede så hypet, at det er uundgåeligt, at hun får meget sendetid. Hendes første album udkom den 30. januar og hedder Born to Die. Hun har fået en del kritik, fordi hun skulle være et produkt af mappedyr, der vil ramme indie-segmentet. Men det siger vel mere om segmentet, end om Lana selv.

Howler: De har lige udsendt deres første album. Der er lidt Beach Boys-feel over det, og jeg tror det rammer de rigtige noder, hvis sommeren bliver bare alt andet end Ikast på en regnvejrsdag.

Skrillex: Ham kommer vi heller ikke udenom i 2012. Han er ca. overalt på den elektroniske musikscene. Han har også lige produceret det nye album for Korn. Så jeg forudser, at han rammer den store mainstream, og gør dubstep til allemandseje.

Gotye: Han er lidt et wild card. Hans album udkom sidste sommer, men er først rigtig slået igennem for nylig. Jeg ser mange kvaliteter i hans musik, men hele pladen kan måske få lidt svært ved at ramme et bredt publikum.

Porter Robinson: Knægten er 19 år gammel og er allerede blevet kaldt dubsteppens wunderkind. Han har fået kontrakt på Skrillex’ selskab og har udgivet EP’en Spitfire. Han skal nok nå langt. Ja, måske endda til Ikast?

The Concept: Svensk band der lyder umiskendeligt meget som frannerne Phoenix. Men dem er jeg jo som bekendt ret vild med, så det skader nu ikke så meget. Giv dem en chance.

Micheal Kiwanuka: Han er nok det mest sikre kort på hånden. Han er blevet valgt som vinderen af Sound of 2012 af BBC. Det er noget af det højeste en ny kunstner kan ønske sig. Han synger soul med sjælen, og det er sku meget godt. Det er måske det verden har brug for – sjæl.

The Black Keys: Også et forholdvist sikkert kort. De har en del år på bagen, men har ikke været så meget til stede i Europa. De fik deres store gennembrud i USA, da deres musik      blev brugt i nogle landsdækkende reklamer. Hipstere vil nok sige de har solgt ud, men jeg siger, det giver smør på brødet. Selv om der er smørkrise i Norge.

James Blake:  Han bragede igennem for et års tid siden med singlen Limit to your love. Det var et fantastisk nummer og lovede godt for hans selvbetitlede første album. Jeg var godt nok rimelig skuffet over pladen, selv om anmelderne var i næsegrus beundring.
Men han har lavet en ny EP, der hedder Enough Thunder. Den er så intet mindre end genial. Især nummeret A Case of You går lige ind til marven. Så han fortjener en ny chance i 2012.

Troels Abrahamsen: Nyklassikkeren inden for dansk musik. Evigt producerende og altid med et højt niveau. Han har lige udgivet Unset for et par måneder siden, men har allerede lagt en ny ufærdig single ud på soundcloud. Han er forøvrigt en af mine all-time favoritter, så selv om der ikke kommer noget nyt, har han stadig mine ører til låns.

Die Dumme Dänen: Med Clemens i front bad de danskerne spænde hjelmen i 2006, men ellers har der været total stille om projektet lige siden. For et halvt års tid siden skrev de, at de var i live endnu og at der ville komme mere fra dem. Men det bliver nok ikke før den kære Clemens er færdig med at stritte med fingeren og føle sig som en ener.
Jeg venter spændt – og stritter med fingeren imens.

Rasmus Seebach: Forklaring eller kommentar slet ikke nødvendig. Det siger sig selv.