Hvad er meningen med livet?

Der var ikke noget svar dengang, og ikke noget svar sidenhen.

Så jeg har brugt mellemtiden på at finde mit eget svar.

Det er ganske kort og endnu mere simpelt:

Meningen med livet er at høre til.

På samme måde er Valenstinsdag blevet en (d)årlig undskyldning for at have tilsidesat sin kæreste i de resterende 364 dage (365 i et skudår) om året.

Fordi alle sammen ikke har “tid.” Selv om alle er udstyret med 24 timer i døgnet.

Ulempen ved at være grim og fattig: Du kan være sikker på, at ingen elsker dig for dit udseende eller dine penge.

Han stak hovedet ud af døren og kikkede sig til begge sider. Jeg tænkte bare: “Sikke en idiot. Ka’ du komme væk.”

Ikke mange sekunder efter tanken strejfede mig, kom der en cyklist bragende forbi. Hvis mongolen ikke havde stået foran mig, var jeg gået lige ud foran cyklisten og var garanteret kommet slemt til skade.

Hold kæft, hvor jeg skammede mig. Og det gør jeg stadigvæk. Føj, hvor havde jeg en dårlig smag i munden. At jeg overhovedet kunne tænke sådan om et andet levende menneske.

I det her tilfælde var det mig, der var slemt retarderet. Det var bare moralsk. Og det er meget værre end at være en sinke.

Friheden er blevet et mantra, der gentages af talende droner. Falder som betydningsløse bomber. Igen og igen og..

Og til sidst aner vi fandeme ikke hvad “frihed” betyder.

Er det friheden til at vælge mellem Pepsi eller Coca Cola? Apple eller Microsoft?

Vi har så meget frihed, at vi ikke aner, hvad vi skal stille op med al den frihed.

Skal vi tillade os friheden til at tage friheder? Jeg kan jo alt. Derfor må jeg alt?!

En ting bliver bare glemt i den evindelige snak om frihed.

Nemlig at friheden kræver “fravær fra.”

Og fravær fra kræver isolation.

Og er du først isoleret kan du gøre lige som det passer dig. Du har den totale frihed.

Du ka’ gøre lige som du vil.

Du er helt uafhængig. Der er intet, der kan stoppe dig.

…men måske heller ikke noget til at sætte dig igang.

Eller holde dig igang.

Eller bare få dig til at lukke røven en gang imellem.

Det er også så sundt.

Fra det gudsforladte øjeblik vi bliver sat på denne jord, er vi afhængige. Vi er først og fremmest afhængige af hinanden. Vi har brug for hinanden. Uden noget dig, ville der ikke være noget mig. Og uden noget dig og mig, slet ikke noget os.

Jeg er glad for at sige: “Jeg er ikke fri. Jeg er afhængig. Der er brug for mig.”

Jeg har brug for mine venner. Jeg har brug for mine bekendte. Jeg har brug for, at hende den søde kassedame smiler igen, når jeg har birkes i tænderne. Men mest af alt har jeg brug for min familie.

Al den afhængighed og ufrihed giver mig til gengæld en forpligtelse.

En lyst til at være her så lang tid som muligt.

Et behov for at høre til.

“Øhj, du er så gammelklog.”

Sjovt nok, vidste jeg bare ikke hvad “gammelklog” betød.

Vi bryder lige den sætning op, og ta’r det i et adstadigt tempo, så alle kan være med. Ja, selv chefredaktørerne rundt omkring i landet, for de må da om nogen være noget tungnemme.

Det første problem bliver afsløret tidligt i sætningen: “Vi gi’r bare folk.” Her er nøgleordet “gi’r.” Nyhederne bliver givet væk. Der er ikke noget i verden, der er gratis. Og hvis tid er penge, så er der ikke penge til tid i medieverden i dag.
For god journalistik tager tid. Lang tid.

Løsning på det første problem:

1) Ta’ penge for jeres arbejde. Indse, at den trykte avis er ved at være et levn fra gamle dage (chefredaktørens unge dage.). Lav abonnementer kun til jeres online nyheder, så man ikke er forpligtet til at skulle abonnere på en trykt avis, der alligevel kun bliver brugt til at suge kattepis.

2) Sænk stykprisen på e-aviser. Der er ikke nogen, der vil betale det samme for en e-avis, som en trykt avis, bare af den simple grund, at man ikke kan holde e-avisen i hånden og lugte tryksværten – og det er for dyrt at bruge sit iPad til at suge kattepis op med.

Nu bevæger vi os lidt længere ind i sætningen, og støder på det andet og langt større problem:

“Hvad de vil ha’!”

Her er nøgleordet “ha’.” Folk ved udmærket godt, hvad de vil ha’, men der er sku mange, der ikke aner, hvad de har brug for. Og der er en kæmpe forskel. Hvis man slipper et barn løs i en slikbutik, så ved du sikkert også, at barnet først vil stoppe to lakridspiber fra en diabetes-diagnose. Barnet får sin lyst stillet. Ikke sit behov for sund næring.

Sådan er det også med mange medieforbrugere i dag. De er blevet nyhedsjunkier, og skal ha’ stillet deres trang til opdateringer på dagens (ligegyldige) begivenheder hurtigst muligt. Junkier er stort set ligeglade med, hvad de fixer, og mister derfor al kvalitetssans. Alle nyheder, bliver gode nyheder. Alle nyheder blive lige ligegyldige.

Medierne giver bare folket, hvad de vil ha’. Og folket vil groft sagt ha’ hor, mord og ildebrand (hvis man ser på Ekstra Bladets Mest Læste-liste). Danskernes liv er åbenbart så forpulet kedeligt, at det skal spices op med patter i Paradise og politiske intriger fra Borgen – om det så er serien på DR eller i TV-Avisen, er pisseligegyldigt. De har ca. den samme troværdighed alligevel.

Medierne er blevet folkets (ligegyldige) opium.

(Foto: Screen dump fra eb.dk)

Ekstra Bladet afslører:
Asylansøgerne i kirke vil have Dansk Folkeparti smidt ud af Danmark.

Dansk Folkepartis leder Pia K. er forvirret og siger: “Jeg er ret forvirret. Vi sagde det altså først.”

Helt ærligt, som om det ikke er slemt nok at blive voldtaget, så skal man også bagefter ud til Center For Seksuelle Overgreb, for at blive undersøgt. Det er sku da at spytte på folk, der ligger ned. Center For Voldtægtsofre har en klar betydning, og en underforstået sympati for offeret. Når centerets hovedfokus nu er flyttet over på Seksuelle Overgreb, så får det en ubehagelig Fritzl’sk bismag.

Det er dæleme en ommer, Center For Virkelig, Virkelig Dårlig Situationsfornemmelse!

A: Gratis god musik.

Q: Hvem?

A: Verdens bedste indie-band: Incubus.

Q: Hvor?

A: Lige her.